Hvordan opstod Naturlig Atlet og, hvad er målsætningen?

Få historien bagom Naturlig Atlet og starten på rejsen!

Hvem er vi?
Naturlig atlet består af Oliver Kjeldgaard og Anton Kann Holm Rønne, og vi er to rigtig gode kammerater der ånder og lever for styrketræning.

Vi er med tiden blevet meget optaget af træning uden brug af præstationsfremmende midler, hvilket også er derfor, at vi begge har valgt ikke at gøre brug af doping.

Oliver Kjeldgaard er kommende konkurrerende bodybuilder og selv personlig træner og beskæftiger sig primært med unge mennesker, der har en udsøgt passion for styrketræning og bodybuilding uden brug af doping.

Anton Kann Holm Rønne afsluttede studentereksamen sidste sommer og har nu sabbatår. Han arbejder som flyttemand og lever og ånder for bodybuilding og har planer om at konkurrer i fremtiden.

Vores ide og målsætning?
Vores idé udviklede sig i foråret 2020 under Danmarks først nedlukning grundet covid-19. Vi brugte mange timer sammen, hverdag med både træning og gode snakke, og her fandt vi ud af, at vi skulle skabe noget sammen.

Vi ville udvikle et brand, som satte fokus på træning uden doping, ligesom vi ønskede at finde shorts med den helt rigtige pasform. Det resulterede i vores første produkt 1 år senere og brandet Naturlig Atlet.

Vi har en klar målsætning om at få en større produkt linje og samtidig have den høje kvalitet i fokus. Udover at lave de fedeste produkter, vil brandet Naturlig Atlet aktivt tage del i at fremme træning, uden brug af doping.